Om Kernestedet
– Lisette
Kernestedets STU er opbygget for at den unge ikke skal tilpasse sig skolen, men at skolen i stedet skal passe til den unge.
Kernestedet er opstået efter årelang erfaring som underviser på behandlingshjem for autister og psykisk sårbare unge - og mit mål er en skole hvor der er en tæt relation til den unge, som har brug for særlig støtte.
Min viden og erfaring går på 3 ben. Læring og uddannelse, heste og endelig psyke og nervesystem.
Jeg er uddannet lærer og har undervist autister og psykisk sårbare unge i 20 år.
Jeg er ligeledes uddannet fysiurgisk hestefysioterapeut og hestemassør.
Desuden er jeg
Equine Mirror mentor (ride terapi)
Fysiurgisk hesteterapeut
Zoneterapeut/Massør/ terapeut-behandler
Yoga-instruktør
Yoga og Centreret rytter instruktør
NADA-uddannet
4-årig træner uddannelse til hest og rytter, med udgangs punkt i det klassiske/franske system.
Jeg trækker naturligvis på den brede pakke af kompetencer i mit arbejde med de unge.
Stedet
Vi holder til i Herluflille på et landsted med heste, hund, katte og kaniner. Vi har to ridehaller, folde, bålplads og meget mere i naturskønne omgivelser, med op til 12 elever og faste voksne omkring de unge.
I 2024 indrettede vi den nye skolestue med stort køkken-opholdsrum, sanserum, kreaværksted samt naturligvis også nye toilet- og badefaciliteter.
Skolestuen er opbygget i den store, isolerede ridehal, hvilket i dagligdagen giver god sammenhæng og udsigt til heste til alle sider, enten indendørs eller udendørs.
Her er en oplevelse af god plads, højt til loftet og naturlig ro.
Stedet emmer af hest, hvilket er det vi er specialister i - Men vi har også rum og muligheder for andre interesser.
Hverdagen
Formål
Vi fokuserer på det fælles tredje
På Kernestedet arbejder vi ud fra princippet om det fælles tredje – en aktivitet, som både den unge og den voksne engagerer sig i sammen. Det er noget ydre og handlebaseret, som ikke handler om den unge selv, men som skaber grobund for relation, samarbejde og fælles ejerskab. Det kan være at strigle en hest, bage et brød, bygge en bro eller passe et stykke jord. Når man gør noget konkret sammen, opstår der en naturlig og ligeværdig kontakt, som danner udgangspunkt for både faglig og personlig udvikling.
Det pædagogiske mål er at give den unge ejerskab og motivation gennem meningsfulde aktiviteter, der samtidig fungerer som læringsrum. Den unge bliver mødt med nysgerrighed og accept, og det er relationen og tilliden, der baner vejen for læring og trivsel. For mange af vores elever, som ofte har haft komplekse livsforløb og er præget af tidligere nederlag i mødet med systemet, er det afgørende, at de bliver mødt med tydelighed, struktur og omsorg – også når de har det svært.
Hestene spiller en særlig rolle i vores arbejde. Vi arbejder primært med jordtræning, hvor eleven lærer at styre hesten fra jorden ved hjælp af kropssprog, vejrtrækning og kommandoer. Hestene er sensitive og reagerer direkte på den unges sindstilstand. Det betyder, at den unge må lære at mærke og regulere egne følelser som stress, uro eller vrede – en vigtig kompetence, også i sociale sammenhænge. Når en hest viser tillid og ro i kontakten, styrkes den unges selvværd og oplevelse af at kunne gøre en forskel.
Samtidig giver det fysiske arbejde omkring hestene – såsom at muge ud, bygge folde, plante, bruge værktøj og løse praktiske opgaver – en konkret oplevelse af ansvar, samarbejde og mestring. Her inddrages også faglige elementer som matematik og naturfag på en naturlig måde, fx når der skal beregnes materialer eller bygges efter mål.
Det særlige ved arbejdet med dyr er også, at dyrene møder den unge uden fordomme, skjulte dagsordener eller socialt spil. Mange unge oplever, at det er lettere at være sammen med dyr end med mennesker. Derfor bruger vi erfaringerne med hestene til også at tale om menneskelig kommunikation, signaler og relationer – og på den måde overføre læringen til det sociale samspil med andre mennesker.
De kompetencer, eleverne udvikler i samværet med hestene – koncentration, tillid, ansvar, nærvær, kropsbevidsthed, tydelig kommunikation og omsorg – er alle væsentlige både i skole, fritid og arbejdsliv. Det fælles tredje bliver dermed et trygt og meningsfuldt udgangspunkt for at støtte den unges vej videre i livet.
Uanset øvrige diagnoser, er STU-elevernes nervesystemer ofte overbelastede, eller de er på jævnt dansk, stressede. Det er således vigtigt at aktiviteterne på skolen er både krævende og udfordrende, og samtidig også giver mulighed for at komme i ro, i kontakt med sig selv -og have mulighed for at trække sig, med eller uden hest.
Når vi bygger og udvider, inddrages de unge i at planlægge og udregne fx mængder, antal ved opbygning af vipper, broer, hegn, folde og lignende
Og hvordan gavner alt dette så eleverne i deres øvrige liv: hverdag, skole eller arbejde ?
De kompetencer eleverne øver i samarbejdet med hestene, er kompetencer som mange sårbare unge har ekstra behov for at træne: koncentration, samarbejdsevne, tillid, nærvær, anerkendende kommunikation, at tage ansvar, være centreret og afbalanceret, være bevidst om egen og andres sindstilstand, aflæsning af andre og bevidsthed om egne signaler, at kunne håndtere modstand, at være tydelig, samt at give omsorg og mærke respons.
Mobbepolitik for STU – Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (16–25 år)
1. Formål
Formålet med denne mobbepolitik er at sikre, at alle unge på Kernestedets STU trives og føler sig trygge. Vores uddannelse skal være et sted, hvor man kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt uden frygt for mobning eller udelukkelse.
Vi værner om et miljø, hvor forskellighed er en styrke, og hvor alle er velkomne.
2. Hvem gælder politikken for?
Politikken gælder for:
Alle unge på uddannelsen
Alt personale
Praktiksteder og samarbejdspartnere
Besøgende eller eksterne aktører, der har kontakt med eleverne
3. Hvad er mobning?
Mobning er, når en eller flere personer gentagne gange behandler en anden dårligt, hvilket gør personen ked af det, bange, usikker eller udenfor fællesskabet.x
Mobning kan være mange ting – eksempelvis:
Verbal: Nedladende kommentarer, trusler, hån, øgenavne.
Fysisk: Skub, slag, ødelæggelse af ting eller truende adfærd.
Social: Udelukkelse, ignorering, rygter eller bevidst at holde nogen ude af fællesskabet.
Digital: Sårende beskeder, deling af billeder/videoer, chikane på sociale medier.
Relationel: Når nogen systematisk kontrollerer, presser eller manipulerer en anden.
På en STU kan mobning også forekomme på subtile måder, fx ved at grine ad diagnoser, færdigheder, kropssprog, særlige behov eller hjælpemidler. Alt dette betragtes som mobning.
4. Værdier og principper
På STU’en møder vi hinanden med:
Respekt: Vi anerkender hinandens forskelligheder.
Tydelighed: Vi siger, hvad vi mener, på en ordentlig måde.
Tryghed: Alle skal føle sig velkomne og have plads til at være sig selv.
Ansvar: Både unge og personale har ansvar for at forebygge og handle på mobning.
Fællesskab: Vi arbejder aktivt for at skabe gode relationer og fælles succeser.
5. Forebyggelse af mobning
Vi arbejder systematisk med at forebygge mobning gennem:
a. Daglige rutiner
Tydelig struktur og faste voksne
Trygheds- og trivselsstøtte i hverdagen
Fokus på pauser og sociale rum, hvor de unge får støtte efter behov
b. Pædagogiske indsatser
Trivselsundervisning, sociale færdigheder og digital dannelse
Konflikthåndtering og guidet kommunikation
Fokus på selvværd, grænsesætning og ansvarlig adfærd
c. Relationer og miljø
Små hold, tæt voksenkontakt
Fokus på at skabe positive fællesskaber
Støtte til unge, der kan have svært ved sociale signaler eller misforstå kommunikation
d. Samarbejde med forældre/pårørende og bosteder
Løbende dialog om trivsel
Koordinerede indsatser ved mistrivsel
Fælles forventninger til adfærd, både digitalt og fysisk
6. Når der opstår mobning – sådan handler vi
Ved mistanke om eller viden om mobning, reagerer personalet med det samme.
Trin 1: Observation og indsamling af viden
Episoden beskrives og dokumenteres
Voksne undersøger sagen roligt og professionelt
Trin 2: Samtale med den unge, der oplever mobning
Tryg og støttende samtale
Fokus på at forstå, hvad der sker, og hvordan den unge har det
Midlertidig støtte kan etableres straks
Trin 3: Samtaler med den/de implicerede
Samtaler foregår én til én
Fokus på ansvar, adfærd, grænser og fremadrettede løsninger
Trin 4: Information til forældre/pårørende/bosted
Hvis det er relevant, orienteres de voksne omkring den unge, så der kan samarbejdes om en løsning.
Trin 5: Handleplan
Der udarbejdes en konkret plan som kan indeholde:
Aftalte adfærdsændringer
Støttesamtaler eller pædagogiske forløb
Opfølgningstidsplan
Indsatser i gruppen
Trin 6: Opfølgning
Fast opfølgning, indtil situationen er løst
Løbende trivselsvurderinger og observationer
7. Konsekvenser ved mobning
Konsekvenser tilpasses de unges udviklings- og støttebehov, og kan være:
Pædagogiske samtaler
Konsekvenssamtaler med kontaktperson
Midlertidigt skift af gruppe eller makker
Aftaler om pause- eller adfærdsstøtte
Inddragelse af ledelse
I særlige tilfælde: midlertidig hjemsendelse efter gældende regler
8. Samarbejde og rollefordeling
Personalet har hovedansvaret for at gribe ind og skabe tryghed.
De unge støttes i at sige fra og søge hjælp.
Forældre/pårørende/bosteder indgår som vigtige samarbejdspartnere.
Ledelsen sikrer implementering og kvalitet i indsatsen.
9. Evaluering
Mobbepolitikken evalueres mindst én gang om året eller efter behov.
Erfaringer fra personalet, de unge og samarbejdspartnere inddrages for at sikre, at politikken udvikler sig med målgruppen.
Kernestedets STU
Institutionsbeskrivelse – Kernestedets STU
1. Generel præsentation
Kernestedets STU er en privat, specialpædagogisk ungdomsuddannelse målrettet unge mellem ca. 16 og 25 år med særlige behov, som ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, selv med støtte. Uddannelsen varer typisk 3 år og sigter mod at udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de opnår en større grad af selvstændighed og parathed til voksenliv, beskæftigelse eller videre forløb.
Vores vision er at være et trygt og udviklende sted, hvor eleverne mødes med faglig høj kvalitet, menneskelig respekt og tydelige strukturer. Vi lægger stor vægt på relationer, anerkendende pædagogik og meningsfulde læringsforløb.
Kernestedets STU arbejder ud fra følgende værdigrundlag:
Faglighed: Undervisningen bygger på aktuelle faglige metoder og pædagogiske principper – både teoretisk og praktisk.
Inklusion og tryghed: Vi skaber et læringsmiljø, hvor den enkelte elev føler sig set, hørt og respekteret.
Selvstændighed: Gennem målrettede aktiviteter trænes livsmestring, ansvar og beslutningstagning.
Sammenhæng med samfundet: Praktik, samarbejde med erhvervsliv samt sociale aktiviteter sikrer, at eleverne får erfaring med arbejds- og voksenlivet.
2. Ejerforhold
Kernestedets STU er en privat institution som ejes og ledes af Lisette Pelsen, som har etableret uddannelsesstedet med det formål at tilbyde et højkvalitets STU-forløb, der kombinerer pædagogisk støtte og faglig udvikling. Repræsentanter med baggrund i pædagogik og specialundervisning,
A
3. Organisationens opbygning
Ledelsesstruktur
Kernestedets STU har følgende struktur:
Direktør/leder – har det overordnede ansvar for strategi, økonomi, samarbejder og drift. leder det pædagogiske personale, udvikler læringsforløb, kvalitetssikring.
Undervisere / pædagogiske medarbejdere – varetager daglig undervisning, støtte, vejledning.
Supportfunktioner – IT, mentorordning, praktikkoordinator, eventuelt sundhed Sørger for det gode samarbejde vi har med Samala botilbud og Karise special efterskole
4. Sikring af tilstrækkelige kompetencer
Pædagogiske kompetencer
Ansættelse: Lærere og pædagoger har relevant specialpædagogisk uddannelse (fx pædagog, lærer med specialpædagogik, samt erfaring med målgruppen.
Efteruddannelse: Løbende kurser og workshops i inklusion, adfærdsteori, kommunikation, livsmestring og specialundervisningsmetoder.
Supervision: Teamsupervision og faglig sparring mellem medarbejdere for at dele gode praksisser og håndtere komplekse pædagogiske situationer.
Planlægning og evaluering: Hver elev har en individuel uddannelsesplan (IUP), der revideres mindst årligt. Feedback fra elever og deres netværk (forældre, UU, kommunale samarbejdspartnere) bruges til at tilpasse undervisningen.
Økonomiske kompetencer
Revision Beierholm, Næstved: Ekstern revisor gennemgår regnskabet årligt for at sikre gennemsigtighed og korrekt brug af midler.
Ledelsesmæssige kompetencer
Strategisk planlægning: Udvikling af flerårige strategiplaner (fx 3–5 år) med klare mål for pædagogisk udvikling, kapacitetsudvidelse og kvalitet.
Medarbejderudvikling: MUS-samtaler (medarbejderudviklingssamtaler), kompetenceprofiler, individuel udviklingsplan for medarbejdere.
Kvalitetssikringssystem: Implementering af systemer til dokumentation, evaluering og opfølgning (fx pædagogiske rapporter, audits, eksterne rådgivere).
5. Personalenormering
Personalenormeringen hos Kernestedets STU er fastsat med henblik på at skabe et trygt læringsmiljø og sikre, at hver elev får nødvendig støtte.
Lærere / pædagoger: Typisk 1 fuldtidsunderviser / pædagog per ~3-5 elever. Dette gør det muligt at arbejde med små grupper, individualiseret læring og tæt kontakt.
Uddannelsesleder: 1 person .
Supportfunktioner: Mentor eller praktikkoordinator, som kan være deltidsansat afhængigt af antallet af elever og praktikforløb; evt. en IT-ansvarlig afhængig af institutionens ressourcer.
Externe underviser: for at sikre den optimale autentiske faglighed, gør vi brug af underviser i forbindelse med praktiske opgaver, eks håndværker, dyrlæger, smed, psykolog. Dette sikre trygheden/faglighed - og åbner op for at styrke og klæde de unge på til div praktikker
Normeringen revideres årligt baseret på elevoptag, elevens behov (fx mere pædagogstøtte) og kvalitetsevalueringer.
6. Fysiske rammer
Kernestedets STU har faciliteter, der understøtter både teoretisk undervisning og praktisk læring:
Undervisningslokaler: Lyse, rolige lokaler med plads til gruppearbejde og individuel fordybelse.
Værksteder: Forskellige værksteder efter tema (fx træ, køkken, kreativt værksted, have, stald, ridehaller og højt til loftet, som giver eleverne mulighed for praktisk arbejde og kompetenceafklaring.
Gruppearbejds- og fællesområder: Hvor elever kan samarbejde, socialisere og mødes til projekter.
Rolle- og livsmestringszoner: Eksempler kan være køkken til madlavning, “hverdagsrum” til daglige rutiner, simulerede boligforhold til træning i livsmestring.
Supportfaciliteter: Kontor til vejledere, mentor- og støttemedarbejdere, mødelokaler til teams og forældremøder, eventuelt stillezoner.
Sikkerhed og tilgængelighed: Lokaler indrettet efter krav til tilgængelighed samt arbejdsmiljø og sikkerhed for både elever og ansatte.
7. Målgruppe
Kernestedets STU retter sig mod unge i alderen cirka 16-25 år, som har behov for specialpædagogisk støtte og ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse – fx på grund af:
intellektuelle udfordringer / udviklingshæmning,
autismespektrumtilstand, ADHD, psykiatriske diagnoser,
erhvervet hjerneskade eller andre funktionsevnenedsættelser.
Prader Willi
Målgruppen inkluderer både elever, der primært har brug for livsmestring og sociale kompetencer, og elever, der ønsker at afprøve arbejds- og praktikforløb som del af deres uddannelse.
For hver elev udarbejdes en individuel uddannelsesplan (IUP) i samarbejde med UU-vejleder, elev, forældre og eventuelt kommunen.
8. Kvalitetssikring
For at sikre høj kvalitet i uddannelsen har Kernestedets STU etableret følgende systemer:
Individuel uddannelsesplan (IUP): Alle elever har en plan med mål for faglig, social og personlig udvikling, som revideres mindst én gang årligt.
Løbende evaluering: Undervisning og pædagogisk praksis evalueres løbende af elever, personale og eksterne samarbejdspartnere.
Kvalitetsaftaler: Der indgås aftaler med de kommuner, som visiterer elever til STU-forløb, som beskriver opgavefordeling, pædagogiske mål, økonomi og rapportering. (Dette er i tråd med krav om kvalitetsaftaler i STU-kontrakter.)
Ekstern revision og tilsyn: Regnskab revideres af ekstern revisor. Der kan også være ekstern faglig audit (fx af pædagogiske processer eller læringsmiljø).
Medarbejderudvikling: Medarbejdere har udviklingssamtaler (MUS), deltager i supervision og kan deltage i faglige netværk og konferencer.
Rapportering og opfølgning: Der udarbejdes årlige rapporter til og eventuelle samarbejdskommuner om resultater, trivsel, fravær og indsatsområder.
9. Vision og fremtidige mål
Kernestedets STU har ambitioner om at:
Udvide kapaciteten – øge antallet af elever, men uden at gå på kompromis med normeringen og kvaliteten.
Styrke praktik og samarbejde med erhvervslivet – etablere flere virksomheder og praktiksteder, der kan fungere som afklaringsplads eller fast beskæftigelsesmulighed for elever.
Samarbejde med lokale og regionale aktører – udvikle partnerskaber med kommuner, jobcentre, sociale virksomheder og kulturinstitutioner.
Fokus på livsmestring og selvstændighed – videreudvikle pædagogiske forløb inden for økonomi, borgerskab, bolig, sundhed og fritid.